Hvordan kan jeg vælge den rigtige vægt på min sovepose?

Kender du følelsen af at træde de sidste kilometer mod lejrpladsen med skuldrene presset ned af en tung rygsæk – og tanken om, at din sovepose fylder halvdelen af den? Eller har du prøvet at spare for meget vægt, så nattekulden sniger sig ind i løbet af de små timer? Vægten på din sovepose er mere end bare et tal på køkkenvægten – det er nøglen til en god nattesøvn, sikre kilometre på stien og en overkommelig pakkevolumen i rygsækken.

På Liggeunderlag.dk dykker vi i denne guide ned i kunsten at finde den perfekte balance mellem gram og varme. Vi zoomer ind på alt fra temperatur­ratinger og fyldtyper til de små detaljer, der enten æder eller skærer gram – og ikke mindst, hvordan dit liggeunderlag kan være den skjulte joker i varmeregnskabet.

Uanset om du er til afslappede shelterture i den danske sensommer, vintervandring i fjeldet eller ultralight-eventyr, får du her konkrete råd og vægt­rammer, der hjælper dig med at træffe det rigtige valg før du står i butikken – eller fryser i posen. Læn dig tilbage, spænd hoftebæltet (bare i tankerne) og læs med, når vi afliver myter, sammenligner materialer og giver dig opskriften på den sovepose, der vejer lige så lidt – eller lige så meget – som din tur kræver.

Hvorfor vægten på din sovepose betyder noget

Vægten på din sovepose er ikke bare et tal nederst på produktspecifikationerne; den er et direkte udtryk for, hvor meget energi du skal bruge på at bære din oppakning – og hvor behageligt (eller koldt) du får det, når du først kryber til køjs. Balancen mellem vægt, varme, komfort og pakvolumen er derfor afgørende, uanset om du kører bil til et shelter eller traver Jylland på tværs med fuld rygsæk.

Fire faktorer, der trækker i hver sin retning

1. Varme: Jo lavere temperaturgrænse (EN/ISO Comfort/Limit) soveposen har, desto mere isolation kræves – og typisk flere gram.
2. Vægt: Ethvert ekstra gram føles tungere, jo længere du går. På flerdages vandreture kan 200-300 g sparet på posen gøre en reel forskel for energiforbruget.
3. Komfort: Mere polstring og rummelig facon giver plads til at bevæge sig, men koster ofte ekstra vægt og fylde.
4. Pakvolumen: En kompakt pose giver mere plads i rygsækken til mad og tørt tøj, men kræver som regel materialer af højere kvalitet (dun med høj fill power eller avanceret syntet), der kan være dyrere.

Turtype og bæremetode afgør vægtkravene

Scenarie	Hvad betyder vægten i praksis?
Bil- eller basecamping	Næsten ligegyldigt; du kan prioritere maksimal komfort og slidstyrke, selv om posen vejer +2 kg.
Weekendvandring (15-25 km/dag)	En vægt på 800-1200 g er typisk sweet spot for 3-sæsonposer: let nok til ikke at tynge, men stadig varm.
Ultralight thru-hike	Alt under 700 g er i spil, men kræver nøje tilpasning af beklædning og et varmt liggeunderlag (høj R-værdi).
Vinterture med pulk/snesko	Pulk betyder, at vægt ikke bæres på ryggen, men volumen kan stadig være problem. Her er 1200-1800 g dun typisk.

Energiøkonomi: Gram bliver til kalorier

Når du bærer 1 kg ekstra over 20 km med 500 hm stigning, forbrænder du i runde tal 40-50 kcal mere. Det lyder småt, men over flere dage kan den ekstra vægt betyde, at du enten skal pakke mere mad (som også vejer) eller acceptere lavere energiniveau.

Hvor meget betyder pakvolumen?

En komprimerbar dunpose på 800 g fylder ofte blot 4-5 liter komprimeret, mens en tilsvarende varm syntetpose kan fylde 10-12 liter. Er din rygsæk under 40 liter, bliver volumen hurtigt vigtigere end selve vægten, fordi du ellers må opgradere til større rygsæk (flere gram) eller spænde ekstra udstyr udenpå (ubekvemt i regn).

Det mentale overskud

Når du har styr på vægten og ikke er bekymret for at fryse, får du mere mentalt rum til at nyde naturen, knække gåder og måske endda løse en hurtig krydsord i pausen. Her fandt vi inspiration i artiklen om løsningsord til åbne krydsord fra græskfodbold.dk; præcis som i et krydsord handler pakningen om at få alle brikkerne til at passe sammen.

Sammenfattet: Vælg vægt efter din turtype, bæreform og komfortbehov. Lær dine personlige tolerancegrænser at kende, og husk, at et velfungerende varmestystem (sovepose, liggeunderlag og påklædning) er mere værd end blot at jagte det laveste tal på vægten.

Start med temperaturen: EN/ISO-rating og årstid

Når du skal vurdere, hvilken vægt der er nødvendig for at holde dig varm, begynder det hele med soveposens temperatur­rating. De fleste moderne poser følger standarden EN/ISO 23537, som angiver tre tal:

• Comfort – den laveste temperatur, hvor en gennemsnitlig kvinde (ca. 25 år, 60 kg) kan sove behageligt i afslappet stilling.
• Limit – den laveste temperatur, hvor en gennemsnitlig mand (ca. 25 år, 70 kg) kan sove uden at fryse, men i sammenkrøbet stilling.
• Extreme – ren overlevelsesværdi (hypotermirisiko), som du ikke skal bruge i normal turplanlægning.

Med andre ord: ønsker du nattesøvn uden kulderystelser, er det Comfort-­tallet, du skal læne dig op ad. Limit kan være acceptabelt for erfarne, varme­blodige friluftsfolk, men kræver oftest ekstra lag tøj eller høj R-værdi i liggeunderlaget.

Dansk og skandinavisk virkelighed

Vore breddegrader byder på høj luftfugtighed, vind og pludselige temperaturskift, som alle gør det sværere at holde varmen end en tør, stille nat på testlaboratoriet. En huskeregel er derfor:

Læg 3-5 °C sikkerhedsmargin til den laveste forventede nattemperatur, når du vælger Comfort-rating.

Eksempler:

Sæson / scenarie	Typisk nat­temp.	Anbefalet Comfort-rating
Sommer i Danmark (shelter/telt)	10-15 °C	+5 °C
Skuldersæson (april/oktober)	0-5 °C	-5 °C
Fjeldsommer i Norge/Sverige	-2-+5 °C	-5 °C
Vintertur i Norden	-10 °C eller lavere	-15 °C eller lavere

Kend din egen termostat

To personer i samme posemodel kan opleve helt forskellig komfort. Tag højde for:

• Køn og kropsbygning – kvinder og slanke personer fryser oftere.
• Metabolisme – spis og hydrér ordentligt; lavt blodsukker = kold nat.
• Beklædning – uldundertøj, sokker og hue kan “forlænge” posens Comfort med 3-4 °C.
• Sved/fugt – gå i posen tør; fugtigt baselayer stjæler varme.
• Træthed & kalorieunderskud – udmattelse sænker kernetemperaturen hurtigere.

Har du tendens til at fryse, så vælg en pose med Comfort 5-7 °C lavere end nattens prognose eller overvej en let lagenpose (silke/fleece), som kan give ekstra temperaturspænd uden at tilføje mange gram.

Sammenspillet med vejrudsigten

Undersøg altid det koldeste natminimum på hele ruten, ikke gennemsnittet. Vær også opmærksom på:

• Dal- og moseområder kan være 4-8 °C koldere end højere terræn.
• Klare stjernehimler øger udstråling og kan droppe temperaturen drastisk efter solnedgang.
• Blæst køler posens yderstof; et telt eller bivibag kan skærme og spare dig for et par grader.

Når du kender temperaturkravet, kan du nu begynde at finjustere mod den letteste pose, der stadig holder dig varm. Resten af vægt­spillet-fyldtype, underlag og features-tager vi i de næste afsnit.

Fyld og konstruktion: dun vs. syntet og hvad det betyder for vægten

Fyldet er hjertet i enhver sovepose, og valget mellem dun og syntet er den vigtigste enkeltfaktor for vægt-til-varme-forholdet. Her får du de vigtigste forskelle – og hvordan konstruktionsdetaljer og materialer enten kan fjerne eller lægge ekstra gram i rygsækken.

Dun: Maksimal varme pr. Gram

• Fill power (FP) angiver hvor meget én ounce/28 g dun fylder i kubiktommer. 800+ FP er ultralet luksus, 650-750 FP er mainstream, mens 900-1000 FP ligger i high-end kategorien og giver flest luftlommer per gram.
• Jo højere FP, desto mindre dun behøver producenten for at nå samme EN-temperatur – og derfor vejer posen mindre.
• Dun kan komprimeres ekstremt; en 3-sæsonspose på 800 FP kan tit presses ned i en 5 liter drybag.
• Sårbarhed: Våde dun kollapser og mister loft. Hydrofobisk behandlet dun (f.eks. DownTek) holder loftet bedre, men behandlingen tilføjer typisk 5-15 g ekstra afhængigt af mængden dun.
• Pris: Høj FP betyder dyrere pose – vægtbesparelse koster.

Syntet: Fugtrobust og budgetvenlig

• Moderne fibre som Climashield Apex, Primaloft Gold og Thermolite bevarer 60-80 % af isoleringen selv når de er våde, hvilket er guld værd i kystnært dansk vejr eller på kano-turen.
• Syntetisk isolering fylder mere for samme temperatur. Regn med 200-400 g ekstra i en 0 °C-pose sammenlignet med 800 FP dun.
• Komprimerbarheden er lavere; en syntetpose kræver ofte 8-10 liter i pakvolumen for samme komforttemperatur.
• Koster mindre og er mindre sart under vask, hvilket giver god mening til spejder-brug, udlånsudstyr og våde ekspeditioner.

Baffle-konstruktioner: Gramskruen i detaljen

Type	Fordel	Ulempe	Vægt
Sewn-through	Ekstremt let (ingen ekstra stof vægge)	”Kuldebroer” hvor inder- og yderstof mødes	-20-40 g ift. box baffle
Box baffle	Eliminerer kuldebroer > varmere pr. gram	Lidt mere stof => tungere og dyrere	+20-60 g
V- eller H-baffle	Stabiliserer dun, mindsker ”cold spots” ved vrid	Mere syning, kompleksitet	±0 g (afhænger af design)

Hos syntetposer bruges ofte shingled eller lagdelte paneler. Jo flere overlap, jo færre kolde zoner – men hvert lag adder stof og derfor vægt.

Ydermaterialer: Denier, vandafvisning og slidstyrke

• Denier (D): Ultralette poser kan være syet i 7-10 D nylon – superlet, men kræver omtanke ved bålstedet. 20-30 D er et godt kompromis mellem holdbarhed og vægt; hvert spring på 10 D øger typisk posens vægt med 20-40 g.
• DWR-coating (Durable Water Repellent) holder kondens og spildt kaffe ude af fyldet, men en tyk PU- eller Sil-coating kan tilføje 10-25 g. Tynd nano-DWR vejer mindre men slides hurtigere – afvejning afhænger af turtype.
• Ripstop-mønstre og ”calendered” (varmvalset) indersider minimerer dunfjer-flugt, men processen reducerer åndbarheden en smule.

Hybrid-løsninger: Få det bedste fra to verdener

Nogle producenter placerer syntet ved fodenden eller langs lynlåsen – zoner, der typisk rammes af kondens – og bruger dun på torsodelen. Det giver:

• 5-15 % vægtbesparelse ift. ren syntet
• Bedre fugtstyring end ren dun
• En moderat prisstigning ift. ren syntet

Hvad betyder alt dette for din pakkeliste?

• Skal du ultralight på lange etaper i tørt sommerklima, er høj-FP dun og minimalistisk sewn-through design kongen af gramjagt.
• Er der risiko for fugt – langvarig regn, kano, vinterkondens – kan en syntetpose eller hybrid spare dig for søvnløse, kolde nætter, selv om den vejer mere.
• Glem ikke helheden: Hvis posen vejer 100 g ekstra men holder dig varm nok til, at du slipper for ekstra tøjlag, kan det være en nettogevinst.

Bottom line: Duns lave vægt og volumen er uovertruffen, men kun værd at bære, hvis du kan holde det tørt. Syntet giver fred i sjælen, plads i budgettet – og lidt flere gram på ryggen. Vælg den kombination af fyldtype, baffle og ydermateriale, der matcher din tur, dit klima og din pengepung.

Samspillet med liggeunderlag: R-værdi som nøgle til at spare gram

Når det gælder nattesøvn i det fri, er din sovepose kun én tredjedel af ligningen. Varme bevæger sig naturligt fra dig til underlaget, og op mod 30 % af dit varmetab sker nedad. Et liggeunderlag med den rette R-værdi kan derfor give dig både flere grader at gøre godt med – og mulighed for at vælge en lettere pose.

Hvad er r-værdi?

R-værdien angiver et underlags evne til at modstå varmeledning. Jo højere tal, desto bedre isolerer det. Skalaen er lineær: Et underlag med R = 4 isolerer omtrent dobbelt så godt som et på R = 2.

Typisk R-værdi	Eksempel på brug
1,0 – 2,0	Sommer, +10 °C og varmere, strandture, festival
2,0 – 3,5	Dansk forår/efterår, shelters, fjeldet i juli
3,5 – 5,0	Sene efterårsture, let frost, skuldersæson
5,0 +	Vinter, længerevarende frost, højfjeld

Sådan sparer du gram via underlaget

• Opgradér underlaget først: Springet fra R 2 → R 4 giver ca. 6-8 °C ekstra komfort og koster måske +150 g. Den samme temperaturforbedring i en sovepose kan nemt koste +400 g.
• Kombinér underlag: Et tyndt skumunderlag (R ≈ 1,5) under et let oppusteligt underlag (R ≈ 2,5) giver samlet R ≈ 4 uden at flytte luft fra én taske til en anden.
• Tænk trivsel: Et tykkere, varmere underlag isolerer ikke kun bedre – det øger også liggekomforten, så du ligger roligt og holder på varmen.

Helhedstankegangen: Pose + underlag + beklædning

Ser du hele sovesystemet under ét, kan du finjustere balancen:

• Sovepose: EN/ISO-ratings tager udgangspunkt i et standardunderlag (R ≈ 4,8) og baselayers. Har du et varmere underlag, kan du ofte gå et trin ned i posens temperaturklasse.
• Liggeunderlag: Høj R-værdi fungerer som “gulvvarme”. Det er især afgørende i hængekøjer, hvor luften under dig ellers fjerner varmen lynhurtigt.
• Beklædning: En let dun- eller fiberjakke, lune sokker og en hue giver fleksibilitet. Det vejer mindre end den ekstra isolering, en tykkere pose ville kræve.

Praktisk eksempel

Planlægger du en efterårstur i Danmark med nattetemperaturer ned til 0 °C?

• Vælger du en pose med Comfort -2 °C og et standard underlag R 2,5, vil mange stadig fryse.
• Skifter du i stedet til et underlag med R 4,5, kan du gå med en pose på Comfort +2 °C og spare op mod 250 g – uden at miste komfort.

Husk testen hjemme

Prøv kombinationen på altanen eller i haven før afgang. Frys du? Så er det billigere – og lettere – at lægge et skumunderlag under eller tage et ekstra lag tøj med, end at investere i (og bære) en tungere sovepose.

Bundlinjen: Et velvalgt liggeunderlag med høj R-værdi er den mest vægt-effektive måde at øge din nattesøvnstemperatur på. Tænk helhedsorienteret, så du får flest mulige varmegrader per gram i rygsækken.

Funktioner der koster (og sparer) gram

Når du begynder at nørde gram, viser det sig hurtigt, at de små detaljer kan tippe vægtskålen-bogstaveligt talt. Her får du et overblik over de vigtigste funktioner, der enten lægger eller barberer vægt af soveposen, og hvornår de giver mening at bære rundt på.

Hætte & varme­krave

• Hætte: Indbygget hætte betyder typisk 60-120 g ekstra, men reducerer varmetabet fra hovedet markant, især under 5 °C. Skal du sove i hue eller dunjakke alligevel, kan du spare hættevægten ved at vælge en quilt eller en poseløsning uden hætte.
• Varme­krave (collar/draft collar): Et polstret bånd rundt om halsen (20-40 g) forhindrer varm luft i at “pumpes” ud, når du bevæger dig. Kraven er guld værd til kolde nætter eller hvis du bevæger dig meget i søvne; overflødigt til lune sommernætter.

Fuld vs. Halv lynlås

• Fuld lynlås: Giver maksimal ventilation og mulighed for at åbne posen helt ud som dyne. Koster typisk 40-70 g + risiko for kuldebroer, medmindre draft-tube følger med.
• Halv / 2/3-lynlås: Spar 15-30 g og er rigelig for de fleste, hvis du primært sover i temperaturen posen er designet til.
• Ingen lynlås: Ren ultralight, men gør temperature-regulering besværlig og ”ind/ud” mere gymnastisk.

Draft-tubes

Et isoleret rør langs lynlåsen (10-25 g) lukker for træk. Undværlighed? Kun hvis du sover i +10 °C eller varmere, ellers er det en billig forsikring mod kuldebroer.

Pasform: Mummy, rektangel eller quilt

Type	Typisk vægt	Fordele	Ulemper
Mummy	Lettest ift. varme (700-1000 g ved 0 °C)	Tæt pasform, holder på varmen	Begrænset plads, kan føles klaustrofobisk
Rektangel	+150-250 g vs. mummy	Mere bevægelsesfrihed, kan lynes ud som dyne	Større luftvolumen, kræver mere isolation = mere vægt
Quilt	Lettest (350-800 g)	Ingen isolering under kroppen = vægtbesparelse, god ventilation	Kræver høj R-værdi underlag, køligt i sidevind, mindre ”kokon”-følelse

Vandafvisende behandling & yderstof

• DWR-behandling på yderstoffet tilføjer 10-15 g, men beskytter dunene mod fugt i dugvåde shelters.
• Vandtæt/breathable dry-bag-fodende: ekstra panel i bunden (25-40 g) kan være guld værd i kondensfyldte bivyer eller når fødderne presser mod teltdugen.
• Tip: Overvej en letvægt bivy pose eller dry-bag med åndbart panel i stedet for fuld vandtæt sovepose, hvis du vil holde dunene tørre.

Størrelsesvalg

En pose der er for lang eller bred kan let veje 50-100 g mere end nødvendigt, og du skal ovenikøbet opvarme det ekstra luftvolumen. Vælg den korteste længde, hvor du stadig kan strække tæerne, og en skulderbredde der passer din kropsbygning + et dun-puffy lag.

Hvornår er ekstra features pengene og gram­mene værd?

• Kolde, vindblæste fjelde: Hætte, varme­krave og draft-tubes er must-have. Undgå at spare lynlås væk, da ventilation stadig er vigtig ved omskifteligt vejr.
• Dansk sommer-sheltertur: Quilt eller halv lynlås kan være rigeligt; her er fugthåndtering ofte vigtigere end max-isolering.
• Ultralight gennemvandring: Prioritér quilt uden hætte + minimal lynlås, men kun hvis du har et underlag med høj R-værdi og bruger dunjakke/hue som hovedisolering.
• Bilcamping eller kano: Komfort trumfer gram. Gå efter bred pasform og fuld lynlås-du behøver ikke slæbe det på ryggen.

I sidste ende handler det om at matche funktion med scenarie: Vælg de features, der beskytter mod dine største kulde- og fugtrisici, og barber resten væk. Så bruger du dine gram der, hvor de giver mest varme for vægten.

Vælg efter aktivitet: vejledende vægte og scenarier

Hvilken vægt du kan tillade dig, hænger tæt sammen med hvordan og hvor du skal bruge posen. Nedenfor finder du vejledende intervaller for de mest almindelige aktivitets­typer, så du hurtigt kan se, om den model du kigger på, lander i det rigtige spænd.

Aktivitet / Scenarie	Typisk EN-ISO Comfort-rating	Vægt­interval (str. Regular)	Hvad du kan slippe af sted med – og hvorfor
Bilcamping & basecamp	+0 °C til +10 °C (tre-sæson)	1.300 – 2.000 g	Her er vægt mindre vigtig end komfort. Gå efter rummelig pasform, fuld lynlås og blødere materialer – du behøver ikke betale ekstra for ultralette tekstiler.
Weekend­vandring i Danmark (april-oktober)	-2 °C til +5 °C	900 – 1.300 g (dun) 1.200 – 1.700 g (syntet)	Distancerne er korte nok til at du kan bære lidt ekstra, men vægt/volumen skal stadig ned, så du får plads i rygsækken. En dunpose omkring 1 kg er “sweet spot” for de fleste shelter­ture.
Ultralight thru-hike / bikepacking	+5 °C til +10 °C (sommerkomfort)	350 – 700 g	Her jagter du gram per grad. Quilts eller dunposer med 1/2-lynlås sparer vægt, men kræver høj R-værdi underlag (≥4) og evt. termisk tøj.
Skuldersæson (marts & november)	-5 °C til 0 °C	1.000 – 1.600 g (dun) 1.500 – 2.100 g (syntet)	Fugt og vind er jokerne på denne årstid. Vælg en pose med lidt mere loft end du tror, du har brug for, eller planlæg at sove i let dunjakke. Et underlag med R≥5 giver mulighed for at vælge den lavere ende af vægt­spændet.
Vinterture / fjeldski	-15 °C til -5 °C (Limit)	1.400 – 2.100 g (høj­kvalitets dun) 2.000 – 3.000 g (syntet / budget­-dun)	Her er sikkerheds­marginen afgørende. Gå aldrig på kompromis med loft, hætte­konstruktion og draft-collar. Pakvolumen er større – planlæg plads i pulk eller stor rygsæk.

Sådan bruger du tabellen

• Find din koldeste forventede nat. Brug derefter rækken, der dækker temperaturen med minimum 5 °C sikkerhed.
• Se på vægtintervallet. Ligger den sovepose du overvejer, markant over tallene, får du sandsynligvis samme varme for færre gram andre steder.
• Overvej dit underlag. En højere R-værdi kan “flytte” dig én kategori op – især mellem skuldersæson og vinter.

Eksempel: Klassisk dansk shelter­weekend

Sove i maj ved Vesterhavet? Nattetemp kan sagtens dykke til +3 °C. Vælg fx en dunpose med Comfort 0 °C og vægt omkring 950 g kombineret med et R 4-underlag. Med hue og merino baselayer har du margin til natten, uden at slæbe unødige kilo.

Tip til gramjægeren

Hvis du aldrig rammer under +7 °C, kan du klare dig med en 500 g quilt og R 4,5 underlag – men hav en let vindjakke eller dunvest som “overlap” til skuldersæson. Det giver fleksibilitet til de kolde aftener ved bålet.

Brug tabellen som pejlemærke, men husk: din personlige kulde­grænse, påklædning og underlagets R-værdi kan nemt flytte behovet 1-2 komfortgrader – og dermed også det optimale vægtvalg.

Test, vedligehold og levetid

En hurtig “generalprøve” hjemme kan afsløre kolde punkter, kondensproblemer eller lynlåse, der klemmer. Prøv at:

1. Rulle liggeunderlaget ud i stuen eller på altanen og lægge dig i fuldt tur-setup.
2. Notere hvorvidt krave, hætte og snoretræk lukker tæt omkring skuldre og ansigt.
3. Sove en hel nat (eller i det mindste et par timer) med den påtænkte beklædning for at mærke om komforttemperaturen passer til din krop.
4. Teste lynlåsen flere gange – især om den kører glat forbi eventuelle draft tubes.

Optimer lag-på-lag

Soveposen er kun én del af dit varme­system. Brug lag-på-lag-princippet til din fordel:

• Base layer: Tynd, fugttransporterende merinould eller syntet.
• Mellem­lag: En let fleece eller dunjakke, hvis temperaturen dykker.
• Lagenpose: En silke- eller bambusliner kan give 2-5 °C ekstra varme, holde posen ren og vejer ofte under 150 g.

Lagenpose: Lille vægt, stor effekt

Ud over den ekstra isolation sparer en liner dig for hyppig vask af selve soveposen. Det beskytter dunenes loft og de syntetiske fibres spændstighed, så du bevarer den bedste varme-til-vægt-ratio år efter år.

Opbevaring mellem turene

Do’s	Don’ts
Opbevar løst i stor mesh-sæk eller hængt i garderoben.	Lad ikke posen ligge komprimeret i pakposen i flere uger.
Sørg for tør, ventileret plads – gerne 18-20 °C.	Opbevar ikke i fugtige kældre eller bagagerum.
Lufter posen efter hver tur, indtil den føles helt tør.	Pak ikke væk, hvis yderstoffet stadig er fugtigt.

Tørring og vask

Dunposer: Vask sjældent (hver 2.-3. sæson) med special­middel, skåneprogram 30 °C, efterfulgt af tørretumbler ved lav varme med 2-3 tennisbolde – det genskaber loftet.
Syntetposer: Tåler vask oftere og tørrer hurtigere, men undgå høje temperaturer for ikke at smelte fibrene.

Reparation i marken og derhjemme

Næste gang du har en dun­lækage eller en ødelagt lynlås, kan det føles som at mangle det sidste ord i et krydsord. Tænk problemløsning som når du finder svar på talord i krydsord – nogle gange skal der bare et lille tip til at få det hele til at gå op.

• Dunlækage: Luk hullet midlertidigt med et stykke gaffatape eller selvklæbende ripstop-patch.
• Lynlås: Smør med voks eller silikone­stift; pres skyderen sammen med en tang, hvis den glider op.
• Vådt fyld: Tør hurtigst muligt, ellers klapper loftet sammen permanent.

Lang levetid = færre gram over tid

En sovepose, der holder sin isolations­evne i 10-15 år, sparer både penge og miljøbelastning – og du undgår at skulle købe en tungere model for at få samme varme. Pas godt på den fra dag ét, så betaler den dig tilbage på hver eneste gram, du bærer med ud i felten.